Handelsbetingelser for:
Empleda /IS
Østre Stationsvej 37L, st. 6
5000 Odense C
CVR: 43213431
1. Definitioner og generelle betingelser
1.1 Nærværende standardbetingelser er gældende for alle leverancer fra Empleda I/S.
1.2. Standardbetingelserne udgør, sammen med i øvrigt skriftligt materiale, kontraktgrundlaget for alle projekter hos Empleda I/S.
1.3. Standardbetingelserne er udelukkende gældende for projekter af/fra Empleda I/S og derfor ikke eventuelle leverancer fra tredjepart.
1.4. Ved ”kunde” eller bøjninger heraf forstås den juridiske person, der tildeler Empleda I/S et projekt.
1.5. Standardbetingelserne er gældende for både større og mindre opgaver indmeldt mundtligt, gennem telefon, via hjemmesiden eller pr. e-mail selvom der fra disse ikke direkte henvises til standardbetingelserne.
1.6. Empleda I/S indgår konsulentarbejde i henhold til listepris betaling. Hvor intet andet fremgår, så er aftalen den angivne listepris. Det betyder der faktureres pr. bestilling.
1.7. Med mindre andet er angivet, er bindingsperioden for nye projekter 14 dage. Opsigelse er med omgående virkning.
1.8 Hvis kunden opsiger samarbejdet i løbet af bindingsperioden, er kunden forpligtet til at betale for udført arbejde eller mindst 80% af prisen for det aftalte arbejde for den fulde bindingsperiode.
1.9 Ved brugen af rabatkoderne ''FAKTURA'' og ''EAN'' forpligter kunden sig til at betale fuld listepris af bestilt produktet.
2. Priser og betaling
2.1. Empleda I/S fakturerer i henhold til den angivne listepris på hjemmesiden.
2.2. Empleda I/S opererer med en til hver tid gældende listepris, som er opgivet pr serviceydelse på hjemmesiden.
2.3. Empleda I/S fakturerer månedsvis bagud.
2.4. Regninger forfalder til betaling 14 dage efter udstedelse.
2.5. Tidsforbrug til transport, møder og relaterede udgifter, faktureres ikke selvstændigt, men er en del af faste aftaler ud fra en rimelighedsbetragtning.
2.6. Empleda I/S pålægger et rykkergebyr på 100 kr. for hver opkrævet rykker ved for sen betaling.
2.7. Empleda I/S opkræver i øvrigt morarente fra forfaldsdagen med rentelovens sats.
2.8. Alle priser er angivet i danske kroner eksklusiv moms.
3. Rettigheder til Arbejdet
3.1. Alle rettigheder til den det udførte arbejder tilhører Empleda I/S.
3.2. Kunden skal have ophavsret til alt materiale (tekst, grafik etc.), som kunden vidergiver til Empleda I/S i forbindelse med at udføre opgave.
3.3 Alt materiale (tekst, grafik etc.) og ophavsret som kunden vidergiver til Empleda I/S i forbindelse med at udføre opgave, Empleda I/S.
3.3 Kunden medgiver, at der er givet samtykke fra eventuelle personer på grafisk materiale, som skal bruges til opgaven.
4. Tavshedspligt og referencer
4.1. Empleda I/S forpligter sig til ikke at videregive fortrolige oplysninger til tredjepart i forbindelse med udførelse af konkrete projekter og samarbejdet i øvrigt.
4.2. Empleda I/S har ret til i markedsføringsøjemed at opgive kunden samt projektet og en eventuel slutkunde som reference.
5. Behandling af personoplysninger
5.1 I forbindelse med udførelsen af arbejde for kunden (den ”dataansvarlige”) vil Empleda I/S (”databehandleren)” modtage personoplysninger fra kunden og skal behandle disse personoplysninger på vegne af kunden i henhold til de i nærværende punkt 5 angivne vilkår.
5.2 Nærværende punkt 5 omfatter alle typer personoplysninger, som Empleda I/S behandler i henhold til udførelsen af arbejde for kunden. I bilag A er specificeret genstanden for behandlingen, behandlingens karakter og formål, typen af personoplysninger og kategorierne af registrerede, som kunden overlader til Empleda I/S.
5.3 Empleda I/S må udelukkende behandle de modtagne personoplysninger på vegne af kunden samt i overensstemmelse med de til enhver tid af kunden dokumenterede instruktioner (”Instruksen”). Nærværende punkt 5 inkl. bilag udgør Instruksen. Empleda I/S skal sikre, at de overladte personoplysninger ikke benyttes til andre formål eller behandles på anden måde, herunder formål i egen eller tredjemands interesse, end hvad der fremgår af Instruksen.
5.4 Kunden og Empleda I/S kan til enhver tid aftale at ændre omfanget af nærværende punkt 5 ved at erstatte eller ændre bilag A. Enhver ændring skal ske skriftligt og må alene foretages af medarbejdere med særskilt bemyndigelse hertil.
5.5 Empleda I/S må ikke uden kundens forudgående specifikke eller generelle skriftlige godkendelse overlade behandlingen af de modtagne personoplysninger til behandling ved en underdatabehandler. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal Empleda I/S underrette kunden om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give kunden mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. Hvor Empleda I/S gør brug af en anden databehandler i forbindelse med udførelse af specifikke behandlingsaktiviteter på vegne af kunden, pålægges denne anden databehandler de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i nærværende punkt [5] eller et andet retligt dokument mellem kunden og Empleda I/S, gennem en kontrakt eller et andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at de vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Hvis denne anden databehandler ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver Empleda I/S fuldt ansvarlig over for kunden for opfyldelsen af denne anden databehandlers forpligtelser.
5.6 Empleda I/S må ikke foranledige eller tillade at de modtagne personoplysninger overføres til lande uden for EU/EØS, medmindre en sådan overførsel af omfattet af omfanget og formålet af personoplysninger som angivet i bilag A eller kunden har givet sit forudgående skriftlige samtykke til en sådan overførsel. Såfremt kunden har tilladt en sådan overførsel, skal Empleda I/S sikre, at der foreligger et specifikt overførselsgrundlag for overførslen af disse oplysninger, herunder for eksempel EU Kommissionens standardkontrakter for overførsel af personoplysninger til tredjelande. Empleda I/S skal sikre sig, at kunden kan påberåbe sig bestemmelserne i en sådan standardkontrakt.
5.7 Empleda I/S skal i det omfang det er muligt bistå kunden ved opfyldelse af dennes forpligtelser ved behandling af de modtagne personoplysninger, omfattet af nærværende punkt 5 inkl. bilag, herunder ved: a) besvarelser til registrerede ved udøvelse af disses rettigheder, b) sikkerhedsbrud, c) konsekvensanalyser, og d) forudgående høringer af tilsynsmyndigheden.
5.8 Empleda I/S har krav på betaling efter medgået tid og forbrugte materialer i henhold til punkt 2 for bistand i medfør af punkt 5.7, medmindre andet skriftligt er aftalt.
5.9 Empleda I/S skal under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre, at de modtagne personoplysninger; a) Ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, b) Ikke kommer til uvedkommendes kendskab, både internt og eksternt, c) Ikke misbruges, samt d) Ikke i øvrigt behandles i strid med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
5.10 Empleda I/S skal uanset punkt 5.9 gennemføre de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som fremgår af bilag B samt aftale(r)n(e) om levering af arbejdet. Empleda I/S er dog altid forpligtet til at overholde forpligtelserne om sikkerhedsforanstaltninger i den til enhver tid gældende persondatalovgivning, uanset om disse fremgår af bilag B.
5.11 Empleda I/S skal på skriftlig anmodning stille alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise overholdelse af kravene i nærværende punkt 5 inkl. bilag, til rådighed for kunden og give mulighed for og bidrage til revisioner, herunder inspektioner, der foretages af kunden eller en anden revisor, som er bemyndiget af kunden.
5.12 Empleda I/S skal uden unødig forsinkelse underrette kunden om brud på persondatasikkerheden, der potentielt kan føre til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger behandlet for kunden.
5.13 Empleda I/S sikrer, at medarbejdere, der er autoriseret til at behandle personoplysninger, har forpligtet sig til fortrolighed eller er underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt.
5.14 Nærværende punkt 5 gælder frem til aftale(r)n(e) om levering af arbejde ophører
5.15 Empleda I/S skal på kundens opfordring eller senest i forbindelse med ophøret af [aftale(r)n(e) om levering af arbejde returnerer eller slette alle modtagne personoplysninger samt kopier heraf, uanset i hvilken form og på hvilket medie disse foreligger.
5.16 I tilfælde af, at kunden eller Empleda I/S misligholder sine forpligtelser i henhold til nærværende punkt 5, skal den misligholdende part holde den anden part skadesløs for alle krav, sagsanlæg, omkostninger (herunder rimelige udgifter til advokatbistand), tab, ansvar, bøder, udgifter eller skader, som følge af eller tilsidesættelse af nærværende punkt 5.
6. Force majeure
6.1. Empleda I/S er ikke ansvarlig for skade eller mangler i projektets gennemførelse, som skyldes force majeure eller lignende forhold. Empleda I/S er således fritaget for ansvar over for kunden, såfremt Empleda I/S forhindres i at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen på grund af forhold, som Empleda I/S ikke er herre over, og som Empleda I/S ikke med rimelighed kunne forventes at have forudset på aftaletidspunktet.
7. Tvister
7.1. Enhver tvist vedrørende fortolkningen af denne aftale eller tvister der opstår i forbindelse med dens indgåelse, gennemførelse eller ophør, skal endeligt og bindende for parterne afgøres ved Odense Byret som første instans.